Tempranillo er den mest plantede drue i Spanien, og dyrkes i de fleste områder i Spanien.

 

Hvor dyrkes tempranillo druen

Tempranillo druen dyrkes stort set overalt i Spanien, dog mest i Rioja og Ribera del Duero. Den dyrkes over det meste af Spanien, så selve karakteren af druen kan variere gevaldigt.
Dette medfører, at Tempranillo druen både kan fås som en blød, elegant rødvin, men også som en kraftig og mere syrlig rødvin. Derudover har klimaet også en afgørende rolle for vinen, men det gælder for de fleste vine verden over.

Når Tempranillo druen dyrkes i Ribera del Duero, så dyrkes den i et noget højere luftlag end den gør i Rioja. De varme dage og kolde nætter, som er kendetegnet for Ribera del Duero, giver vinen kraftigere karakter, og dette er med til at øge indholdet af tanniner. Rioja er kendt for deres typiske fadpræg, der kan nå ekstraordinære niveauer med et enormt lagringspotentiale, som der bidrager til en meget kraftig vin.

 

Tempranillo rødvin

Tempranillo er for rigtig mange indbegrebet af spanske rødvine, hvor den lille tykskallede blå drue både kan stå alene, men også blandes med andre druesorter. Druen kan eksempelvis blandes med Garnacha-druen, samt andre lokale druer i Rioja.

Tempranillo rødvin er typisk en mørk og fyldig vin. Afhængig af hvor den dyrkes, kan vinen have høj struktur og let bidende tanniner, eller være blød og saftig. Vinene har typisk noter af blåbær, brombær, kirsebær, samt krydderier og urter.

 

Vores vine baseret på Tempranillo

Hos Tofterup Brothers har vi heller ikke ignoreret den spanske drue fra Tempranillo. Vi anerkender nemlig den lille famøse blå drue, som betegnes som en af spaniens klart vigtigste druer. Druen har så mange egenskaber, som vi synes har været værd at eksperimentere med.

Vi har produceret tre serier af spanske rødvine, hvor to af dem udelukkende er baseret på Tempranillo druen. Her er der tale om vores serier:

Ribera del Duero Crianza, som er fra Ribera del Duero, som navnet også antyder. Her er stokkene tørdyrket og står i et af de højeste områder. Vinen har en flot og fyldig rubinrød farve.

Nordspansk Tempranillo, er også en serie som er fra Ribera del Duero. Denne vin har mere tannin, mere fylde og meget mere power. Stokkene er også tørdyrket og står også i et af de højeste områder.

Hverdagsserie Rødvin, vores Organic Red serie er en vegansk og økologisk vin, som er en blanding af Tempranillo druen og Shiraz druen. Serien her er fra Vino de la Tierra de Castilla vindistriktet. Tempranillo druen giver denne serie den frugtige smag, hvor aromaer af modne bær er gennemtrængende.