Hvordan smager man på vin?

At dufte og smage på vin, handler i sidste ende om at kunne sætte ord på det vinen fortæller dine sanser. Det er en evne som tager tid og øvelse at lære. Når du skal beskrive den vin som du dufter til, kan du bruge andre dufte som du kender, som referencepunkter. Selvfølgelig dufter vin af, ja… vin. Men hvis man tager sig tid til at få nuancerne med, er der en forskel som kan beskrives. Ret ofte kan det dog være svært at genkende disse subtile nuancer, uden et referencepunkt. Der er for mange aromaer i glasset, til at du typisk kan hive en enkelt duft ud af helheden. En metode til at overvinde dette er at gennemgå nuancerne og sammenligne dem med kendte grupper af frugter og andre kraftige og særlige dufte, som blomster, peber, træsorter nødder.

Sidder du fx med et glas hvidvin, ville det være en god idé at starte med blomster. Derefter gå videre til grønne frugter, citrusfrugter, stenfrugter, tropiske frugter. Med rødvin kigger vi mere efter mørke frugter, som røde frugter og bær, sorte frugter, og derefter tørrede frugter og overmodne frugter. Undervejs kan du måske også fornemme nogle fadnoter, som kan fortælle om måden vinen har været opbevaret på under fremstillingen. Fadnoter kan fx være nelliker, vanilje, kanel, kokos.

 

Når du lærer at smage på vin, kan du begynde at præcisere vinen

De karakteristika, du kan udlede om en vin ved at dufte og smage på den, kan give dig visse oplysninger om vinens ophavssted og fremstilling. Selv jordbunden og klimaet hvor druen er groet, kan påvirke vinens smag og aroma. For eksempel kan en vin med kraftige tanniner og en frugtagtig smag sandsynligvis stamme fra et område med varme klimaer, såsom Bordeaux. En vin med blomstrende aromaer og en let krop kan muligvis stamme fra et område med køligere klimaer, såsom Alsace. Derudover har druerne som er brugt til vinen også forskellige smagsprofiler. For eksempel vil en Sauvignon Blanc typisk have en frisk og grøn smag, med noter af grapefrugt og krusbær, mens en Cabernet Sauvignon vil have en mere fyldig og kraftig smag med noter af brombær og cedertræ. Når du dufter til aromaerne kan du også fornemme disse forskelle. En vin på Chardonnay-druer vil have en duft af hvide blomster og fersken, mens en drue af typen Pinot Noir vil du kunne ane hindbær og træaromaer.

Ved at bruge dit syn kan du også få mange detaljer om vinen at vide. Det første du kan kigge på er vinens farve, når du har hældt den op i glasset. Rødvine bliver typisk lysere og mere gennemsigtige med alderen, hvorimod hvidvine bliver mørkere. De forskellige druesorter kan også have nogle genkendelige farvenuancer, som du lærer at skelne med tiden. Derefter er det en god idé at slynge vinen rundt i glasset, det frigiver både aromaerne til når du skal dufte til vinen, men du kan også se på hvordan vinen ‘opfører’ sig i glasset. Når vinen ‘hænger’ i glasset, kaldes det for ‘gardiner’. Det fortæller om vinen har et højt indhold af alkohol eller sukker.

 

Når du skal smage på vin, så husk noterne

Når du skal forsøge at sammenfatte alle disse indtryk, er det en rigtig god idé at skrive dine opdagelser ned undervejs. På den måde har du til sidst fået opbygget en duftprofil af vinen, som du kan bruge til at sammenligne med andre duftprofiler du har lavet tidligere. Det er her tiden og øvelsen spiller ind.

Her er et udpluk af nogle af de karakteristika som du kan notere undervejs:

  • Se på vinen
    • Hvis det er en rødvin, er den så lysere eller mere gennemsigtig end normalt?
    • Er hvidvinen mørkere end forventet?
    • Hvordan hænger vinen i glasset, når du slynger den rundt?
    • Er der nogle farvenuancer du kan se?
      • Rødvin med Merlot vil typisk have en svag orange-farvet rand
      • Malbec har en særlig lyserød rand
      • Hvidvin med Chablis kan have et grønligt skær
  • Duft til vinen
    • Slyng glasset rundt så du frigiver aromaerne
    • Hold glasset let på skrå, så vinens overflade bliver større
    • Forsøg at identificere noterne i de 3 aromatyper
      • Primære: De frugtede aromaer fortæller om druesorten og klimaet
      • Sekundære: Gæringsprocessen giver en syrlig duft som kan veksle i intensitet og profil
      • Tertiære: Også kaldet fadnoter, er de kendetegn forskellige ældningsprocesser har på vinen. Afhængigt af materialet kan du ane noter af vanilje, nødder, krydderurter eller tørret frugt.
  • Smag på vinen
    • Her kigger du efter om vinen har noter af bær eller andre frugter
    • Hvor sød er vinen? Det fortæller om mængden af restsukker
    • Hvor syrlig er den? Høj syre er typisk fra koldere klima, eller tidligt høstede druer
    • Kan du fornemme tanninerne/garvesyren?
      • De kommer fra druernes sten og skind, eller fra træet i fadene under ældningen
      • Det er dem som gør dig tør i munden
    • Har vinen fylde, eller er den let? Kan både fortælle om alkoholprocenten, men druesorter kan også have en indflydelse på dette