Det kan være svært at have styr på den perfekte vinopbevaring, der er nemlig en masse parametre, man skal have styr på. Den perfekte opbevaring af vin kan også være en smagssag, men ved at følge vores guide, får du vores bud på den perfekte opbevaring.

 

Den rigtige vinopbevaring er vigtigt

En vinopbevaring er en enorm vigtig faktor, da det kan påvirke vines kvalitet. Ved ikke at have styr på opbevaringen, kan vinen blive ødelagt, og det kan i værste tilfælde fjerne vinens smag. Når man snakker om en “god” opbevaring, så forlænger man vines levetid og smag ved at have styr på temperaturen, fugtigheden og den rigtige, liggende placering for vinen. Hvis alle disse faktorer bliver fulgt, så har man i hvert fald gjort sit, for at vinen bevarer smagsoplevelsen.

Der er mange ting der spiller ind, når man skal opbevare sin vin bedst muligt. Man skal f.eks. ikke placere sin vin i direkte sollys, da solen har en negativ påvirkning, der hurtigt ødelægger alt ved vinen. Det er også vigtigt, at man sørger for at vinens temperatur er nogenlunde den samme hele tiden. Det anbefales, at vinen har en opbevaringstemperatur på 12-16°C.

Det er vigtigt for en god vinopbevaring, at vinen får ro. Dvs. at vinen er blevet placeret et sted, hvor den ikke kan blive rystet. For at korkproppen holdes fugtig, så skal vinen, som tidligere beskrevet, ligge ned. Er der tale om vin med skruelåg, så er det ikke vigtigt om den ligger ned eller står op - det er op til en selv, hvad man foretrækker.

 

Vinopbevaring i hjemmet

Hvis man skal opbevare vinen i hjemmet, så kan man med fordel have vinen i bunden af et klædeskab i soveværelset. Grunden til at bunden af et klædeskab er en oplagt mulighed til vinopbevaring, er fordi der som regel er mørkt og er en temperatur, som ikke skifter for meget. Vinen bør altid være så tæt på gulvet som muligt, da varmen stiger opad.

Hvis man er den heldige ejer af en kælder, så er det også et godt bud på opbevaring af vin. En kælder er nemlig det oplagte opbevaringssted for vin, hvor du med fordel kan investere i vinreoler til dine vine. Fordelen med en “vinkælder” er nemlig igen, at det er mørkt og køligt.

Man kan selvfølgelig også investere i et vinkøleskab, da det kombinerer den rette placering af vinene og den optimale temperatur. De fleste vinkøleskabe har en funktion, hvor man kan bestemme den enkelte hyldes temperatur.

 

Opbevaring af forskellige vine

En flaske rødvin bør opbevares i kølige temperaturer og i mørke indtil åbning af vin. Dette er ikke en undtagelse med vores egne serier af rødvine. Du kan derfor med fordel anvende en af vores ovenstående anbefalinger til opbevaring af vin.

Med en flaske hvidvin eller rosévin, så anbefaler vi også en af vores ovenstående anbefalinger indtil dagen før servering. Dagen før servering sættes vinen så i køleskabet, så den kan få den helt rigtige temperatur, og derfor kan nydes helt perfekt til formålet. Dette anbefaler vi helt klart også til vores to serier af vores hvidvin, Organic White og vores rosévin, Organic Rose.