Monastrell er det spanske navn til denne blå druesort. Druen betegnes for at være en af de vigtigste druesorter i Spanien.
Monastrell druen
Monastrell, som er det spanske navn, er en mørk drue, som også kendes under navnet Mourvèdre i Frankrig og navnet Mataró i Californien og Australien. Den er oprindeligt fra Spanien, hvor den er specielt kendt i områderne Jumilla og Yecla. Monastrell druerne modnes sent og er søde, små og tykskallede, der skal have en varm og lang vækstperiode for at trives bedst muligt.
Monastrell druen er kendetegnet ved at have urteagtige aromaer og stærke indhold af tanniner. Den passer perfekt i en blanding med andre druer som Garnacha og Syrah, hvor den tilfører alkohol og farve.
Monastrell vin
Monastrell druen har som tidligere nævnt mange forskellige navne, alt efter hvilket land man befinder sig i. Det de alle dog har tilfælles er, at det er en drue der går til rødvin eller rosévin. Den tykke skal på druen er med til at give høj alkohol, hvilket skaber en god flaske rødvin.
Hvor længe kan man opbevare Monastrell vin
Overordnet set så kan man godt drikke Monastrell, når vinen er ung. Dog kan man snildt drage fordel af at opbevare vinene i op til 8 år, men det er vigtigt, at man opbevarer dem et mørkt og køligt sted. Vinflaskerne anbefales samtidig at ligge ned, for at kunne holde den lange opbevaring.
Vores vine på Monastrell druen
Vores serier af vine fra Monastrell druen bliver dyrket i en af verdens tørreste regioner, Yecla. Denne drue er en af få druer, der kan overleve disse hårde betingelser som det tørre klima byder på. Vi har lavet to serier af rødvine på Monastrell druen.
Terroir serie Monastrell - denne serie kommer fra over 50 år gamle vinstokke. Druen kræver varme og en lang modningsperiode. Druen er tørdyrket, hvilket er godt for miljøet og for vinen, da smagen bliver langt mere koncentreret.
Middelhavsserie Monastrell - denne serie kommer fra over 45 år gamle vinstokke. Vinen er også tørdyrket. Den er uden kunstvanding, for at gøre smagen mere koncentreret og for at skåne miljøet.